Design af terapihaver

Styrk den mentale sundhed hos ansatte og brugere med naturens iboende kvaliteter

En terapihave kan bidrage til øget trivsel og sundhed

Ophold og aktiviteter i en terapi- eller sansehave designet til behandling af lidelser og tilstande som stress, angst, depression, demens, udviklingsmæssige udfordringer eller rehabilitering og genoptræning efter fysisk traume eller sygdom kan bidrage positivt til både behandleres og brugeres trivsel og sundhed. Terapi- og sansehaver finder i stigende grad anvendelse i behandling og forebyggelse i sundhedssektoren, fx ved sygehuse, plejehjem, hos private behandlere eller i det offentlige rum på kirkegårde og i parker.

Foto viser to personer som mærker på et træs bark med hænderne
Opholdsplads i skovmiljø til naturterapi

Design af støttemiljø afstemmes med jeres behov

I et evidensbaseret terapihavedesign hentes inspiration til udvikling af et støttemiljø fra den vilde natur med de naturtyper, arter og den sanselighed, vi møder der. De enkelte haverum designes ud fra den primære målgruppes behov og udfordringer, og tilpasses stedets iboende kvaliteter. Dermed får I en ramme om jeres aktiviteter, som gør det muligt for behandleren, at hente inspiration fra naturen, og for brugerne at forbinde sig med naturen gennem væren, sansestimulering og spejling.

Processen fra idé til færdig designplan

Uanset om I ønsker en terapi- eller sansehave, der skal anvendes til naturterapi eller sansestimulering af demente, er processen den samme. Vi mødes og fastlægger formål og rammer, og ser på stedet sammen. Derefter udarbejder jeg en designplan med disponering af rum, plantevalg mv.

I får en designplan i hånden, der lever op til den nyeste forskning på området. Planen ligger til grund for anlæg af terapihaven.

Ofte kan jeg henvise til en anlægsgartner, der kan hjælpe jer med selve anlægget.

I kan også vælge at tilkøbe ydelser som bistand til afklaring af særlige behov og udfordringer hos målgruppen via fx workshops eller interviews, bistand i anlægsfasen, så designplan og færdigt anlæg hænger sammen, eller formidlingsmateriale og -aktiviteter, der åbner anlægget op for ansatte og brugere.

Grafik der viser proces fra ide til færdig designplan for terapihave
  • Udsnit af designplan til terapihave på Stensbæk Højskole

    Terapihave til behandling af stress på Stensbæk Højskole og Retrætecenter

    Nature Works har leveret en designplan til anlæg af en terapihave baseret på den nyeste forskning i norden. Som noget unikt er vilde hjemmehørende planter grundelement i designet. Designplanen tager højde for, at brugerne er i forskellige stadier af deres helingsproces, for årstiderne og for de funktioner der skal til for at drive både højskole med hjemmeproducerede fødevarer og retrætecenter.

  • Instruktør i naturdannelse og mental trivsel  underviser frivillige hos Red Barnet

    Naturklubber – et natursocialt tilbud i Red Barnet

    Nature Works har som freelance naturvejleder med ekspertise inden for natur, krop, psyke og fællesskaber bidraget til projektet med udvikling af train-the-trainer-forløb for frivillige, undervisningsmaterialer, håndbog med naturbaserede aktiviteter til naturklubberne, løbende sparring med frivillige og projektmedarbejdere mm.

  • En kvinde hviler ved et træ under et skovbad

    Undervisningsmateriale og undervisning ved Nordisk Skovbadsguideuddannelsen

    På Nordisk Skovbadsguideuddannelsen certificeres skovbadsguider forår og efterår. Nature Works har udarbejdet tre kompendier til uddannelsen: 1) Natur, landskab, menneske, 2) Urtekundskab og 3) Råd, regler og etik til skovbadsplanlægning. Nature Works har siden etableringen af uddannelsen i 2020 været tilknyttet som underviser på alle hold.

Mit navn er Ann Berit Frostholm

Jeg har arbejdet professionelt med naturforvaltning og naturformidling siden 2006, og med natur og sundhedsfremme siden 2019. Siden 2020 som underviser i blandt andet identifikation af støttemiljøer samt natursansninger på Nordisk Skovbadsguideuddannelsen.

Når jeg arbejder på design af en terapihave, så stræber jeg efter at skabe et naturligt miljø, som har den funktionalitet I har brug for, for at give de bedste vilkår for jeres brugere og ansatte.

Mit mål er at skabe levesteder, som både gavner biodiversiteten og øger menneskers trivsel. Det gør jeg ved at udvikle helhedsløsninger i et tæt samarbejde med mine kunder, og med afsæt i stedets potentiale. Det handler om at skabe balance i livet, og understøtte en bæredygtig udvikling i samfundet.

Kontakt mig for en uforpligtende samtale. Sammen afklarer vi jeres ønsker og behov.

Læs mere om mig her.

Ann Berit Frostholm, Design af terapihaver, Vejleder i natur, krop og psyke