Krævende udfordring eller stærk strategi?

Når sandheden skal frem, så er det nok et både og, når vi taler om bæredygtig udvikling. For uanset om vi handler på vegne af os selv, eller en virksomhed eller organisation, så kalder tiden på, at vi går nye veje for at tage vare på vores egne og klodens ressourcer.

Nye veje er som bekendt ubetrådt, ukendt land. Hvis ikke det er en drømmerejse, vi begiver os ud på, men en der springer ud af nødvendighed, kan der følge mange bekymringer med. Vi ved ikke hvad der venter os, hvor vi ender, eller om vi står styrket på den anden side. Ofte er rejsens første skridt at søge indsigt, vejledning.

Derefter vælger vi typisk en af to strategier:

1) Vi kaster os ud i det, med engagement og det vi har i bagagen
2) Vi kigger på bagagen, visualiserer målet og lægger en plan

Uanset vores tilgang kan rejsen være forbundet med usikkerhed, tvivl om retningen og hvordan udfordringer skal løses. Men den kan også være fuld af glædelige overraskelser, højdepunkter vi ikke turde drømme om og interessante møder, der ændrer kursen og fører os et bedre sted hen, end vi havde forestillet os.

Nogle rejser skal man tage alene, men på de fleste rejser er det godt at have en guide ved hånden. En sparringspartner som hjælper med at overkomme udfordringer, holder fast i intensionen og glæder sig med dig over det, der går godt.

Den 29.-30. november 2023 deltager jeg på REBOOT-bæredygtighedsevent i Odense Congress Center. Mit fokus er naturen som fundament for en bæredygtig udvikling. Både på vores indre vej mod trivsel i hverdagen, hjemme og på arbejdspladsen. Og den ydre natur, der handler om at give plads til biodiversiteten, så resiliente økosystemer danner ramme om vores liv og samfund i fremtiden.

Jeg er klar til at hjælpe nye indsigter på vej, vejlede om næste skridt og vigtige opmærksomhedspunkter, og tage dig i hånden på rejsen. Du finder Nature Works på stand C-3306-5 lige ved kaffebaren sammen med resten af NBIO - Netværket af Bæredygtige Iværksættere i Odense. Ses vi?

Hvordan ser din bæredygtighedsrejse ud?

Når du står mit i en travl arbejdsdag med mange opgaver der skal løses, hvor går du så hen for at få ilt til hjernen, så du træffer gode beslutninger? Ophold i naturen hjælper os til at give en belastet hjerne plads til at restituere. Samtidig er naturen en formidabel allieret at søge inspiration fra, hvis du skal finde nye løsninger. Står du overfor at skulle organisere din virksomheds bæredygtighedsindsats med afsæt i CSRD, og har du identificeret biodiversitet og trivsel som nogle af de områder, der er relevant for jer at arbejde med, så kan grønne møderum være en del af svaret.

Læs mere om rum til natur og trivsel i hverdagen

Forrige
Forrige

12 arbejdsopgaver du kan løse i grønne omgivelser

Næste
Næste

Danmarks mentale sundhedsdag