Design af grønne rum
til arbejde og møder

Styrk trivsel og biodiversitet gennem naturbaserede helhedsløsninger

Fremtidens arbejds- og mødekultur er grøn og fleksibel

Ophold i naturen understøtter menneskers trivsel og sundhed. Bare 120 minutter om ugen i naturen gør en mærkbar forskel. Naturen inspirerer os til at gå nye veje, finde nye løsninger – eller holde fast i rødderne. Vores nysgerrighed stimuleres i naturen, og vores kognitive evner forbedres. Tilmed bliver vi mere åbne og rummelige, når vi er sammen i naturen, hvilket styrker vores samarbejdsevne. Det fleksible arbejdsliv er blevet hverdag for mange. Fremtiden byder på regenerativ ledelse og organisationsudvikling, bæredygtig erhvervs- og mødeturisme, og med fokus på biodiversitet og trivsel i ESG-arbejdet, er der mange gode grunde til at gentænke jeres grønne områder.

En flok kollegaer holder walk and talk i skoven
Siddeplads i naturen til udendrøs arbejde

Grønne møderum skal understøtte forskellige opgaver og funktioner

Design af grønne rum til arbejdsopgaver, møder og pauser bygger på forskning inden for indretning af udendørs arbejdsrum og sammenhænge mellem natur, krop og psyke. I designet af de enkelte haverum understøttes de opgaver og funktioner, I gerne vil flytte ud. Rummene indpasses i stedets nuværende kvaliteter. Samtidig hentes inspiration fra den vilde natur med de naturtyper, arter og den sanselighed, vi møder der, for at øge kvaliteten af rummene. Dermed får I en ramme om jeres aktiviteter, som gør det muligt, at hente inspiration fra naturen, stimulerer den gode dialog, inviterer til kreative udviklingsprocesser, refleksive tænkepauser og fordybelse, understøtter leg og læring, bevægelse og ny energi i jeres nærmiljø.

Processen fra idé til færdig designplan

Uanset om I ønsker en udendørs ramme om møder for mange eller få, fordybelsestid, kreative processer eller undervisning, er processen den samme. Vi mødes og fastlægger formål og rammer, og ser på stedet sammen. Derefter udarbejder jeg en designplan med disponering af rum, plantevalg mv., der understøtter jeres behov.

I får en designplan i hånden, der lever op til den nyeste forskning på området. Planen ligger til grund for anlæg af jeres nye grønne uderum. Ofte kan jeg henvise til en anlægsgartner, der kan hjælpe jer med selve anlægget, og mine samarbejdspartnere kan hjælpe jer med ændringer i jeres arbejdskultur, så I får maksimal gavn af jeres investering.

Grafik viser processen fra ide til færdig designplan for grønne møderum

Tillægsydelser

Jeg kan bistå jer med en indledende afklaring af, hvilke opgaver og aktiviteter, der skal skabes plads til hos jer, og hvad de eksisterende udearealer inviterer til. Det sker i et samarbejde mellem mig og en kreds af medarbejdere og ledere, I mener er særligt relevante at inddrage i processen. Formen kan være interviews, møde eller workshop.

I kan tilkøbe bistand i anlægsfasen, så designplan og færdigt anlæg hænger sammen fra ide til virkelighed.

Har I ikke udenomsarealer ved jeres domicil, eller har I lejet jer ind på grunden, så tilbyder jeg at udarbejde en vejviser til grønne møderum, som allerede findes i lokalområdet. En vejviser indeholder beskrivelser af de enkelte rum og hvad de kan bruges til, kortudsnit, transportafstand ol.

Siddeplads i naturen til brug for refleksion
  • Parkmiljø ved hotel i naturskønne omgivelser

    Potentialeanalyse af omgivelserne ved Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference

    I Skarrildhus Sinatur Hotel & Konferences bestræbelser på at være førende inden for bæredygtig erhvervs- og mødeturisme har Nature Works i samarbejde med Human by Nature i 2023 udført en analyse af potentialerne for at aktivere naturen og landskaberne omkring Skarrildhus. Med afsæt i de eksisterende miljøer er der set efter mødesteder, læresteder, væresteder og rum til motionsprægede og kulturelle aktiviteter.

  • Udsnit af designplan for park til natur og mental trivsel hos DLG

    Rum til vild natur og mental trivsel hos DLG

    I 2022 efterspurgte DLG rådgivning om, hvordan virksomheden kunne indrette de grønne områder omkring deres nye kontordomicil i Fredericia. Målet var at få et naturdesign der lever op til virksomhedens kerneværdier og bidrager til deres CSR-strategi både i forhold til biodiversitet og medarbejdernes trivsel.

  • Davinde Fælled med plads til natur og leg

    Designplan til omdannelse af Davinde Fælled med fokus på fællesskab, leg og biodiversitet

    I samarbejde med en aktiv og engageret borgergruppe, fik et glemt og gemt grønt område bag Davinde Forsamlingshus nyt liv. Pladsen er nu indrettet som samlingspunkt for landsbyens beboere, med madpakkehus, smagehave, naturlegeplads og eksperimentarium, og med levesteder til vild natur.

    Nordeafonden støttede både den indledende borgerinvolverende workshop og udarbejdelse af en designplan til brug for anlæg og yderligere fundraising i 2022.

Mit navn er Ann Berit Frostholm

Jeg har arbejdet professionelt med naturforvaltning og naturformidling siden 2006, og med natur og sundhedsfremme siden 2019. Siden 2020 som underviser i blandt andet identifikation af støttemiljøer samt natursansninger på Nordisk Skovbadsguideuddannelsen.

Når jeg arbejder på design af grønne arbejds- og møderum, så stræber jeg efter at skabe et naturligt miljø, som har den funktionalitet I har brug for, for at give de bedste vilkår for jeres ansatte og kunder.

Mit mål er at skabe levesteder, som både gavner biodiversiteten og øger menneskers trivsel. Det gør jeg ved at udvikle helhedsløsninger i et tæt samarbejde med mine kunder, og med afsæt i stedets potentiale. Det handler om at skabe balance i livet, og understøtte en bæredygtig udvikling i samfundet.

Kontakt mig for en uforpligtende samtale. Sammen afklarer vi jeres ønsker og behov.

Læs mere om mig her.

Ann Berit Frostholm, Design af terapihaver, Vejleder i natur, krop og psyke