Reconnect – Rewild – Restore
Naturen er forunderlig. Siden tidernes morgen har den inspireret os. Udfordret os. Næret os fysisk og mentalt. Vi er natur. Derfor reagerer vi som den natur, vi er et produkt af, og på den natur vi møder. Med fascination, fryd og frygt. Men et sted på rejsen har mange mistet forbindelse til naturen. Både den indre og den ydre.
Tabet af naturforbindelse har betydning for vores forhold til naturen, vores kendskab til naturen – og for vores egen sundhed. Den erkendelse har motiveret mig til at etablere virksomheden Nature Works.